SYVENDE FORELÆSNING

Om at slå ihjel

Spørgsmålet om at slå ihjel er meget følsomt og hvad udøvere angår har vi relativt strenge krav; udøvere må ikke slå ihjel. Hvad enten det er Buddha-læren, Dao-læren eller Qimen Skole, uanset hvilken skole eller metode det er, så længe det er kultiveringsudøvelse af en retskaffen Fa vil det betragtes som værende meget absolut og det vil være forbudt at slå ihjel - dette er sikkert. Da konsekvenserne af at tage liv er så alvorlige, er vi nødt til at beskrive det i detaljer. I den oprindelige buddhisme refererede det at slå ihjel hovedsagligt til det at tage et menneskes liv, hvilket var det mest alvorlige. Senere blev det at dræbe store liv, store husdyr eller forholdsvis store dyr også anset som noget meget alvorligt. Hvorfor betragtes spørgsmålet om at dræbe altid så alvorligt i kultiveringskredse? Før i tiden sagde man i buddhismen at liv der slås ihjel og som det ikke var meningen skulle dø, ville blive til ensomme sjæle og hjemløse spøgelser. Før i tiden udførtes ritualer for at udfri disse menneskers sjæle fra elendighed. Uden sådanne ritualer ville disse sjæle lide sult og tørst under forfærdelige vilkår. Dette er hvad man tidligere sagde i buddhismen.

Vi mener at man må tilbagebetale en betydelig mængde dyd, hvis man gør noget dårligt mod et andet menneske. Med dette menes sædvanligvis at man har taget noget, der tilhører en anden person og lignende. Men hvis et liv pludseligt afsluttes, uanset om det er et dyr eller et andet væsen, så vil dette frembringe ret så megen karma. En gang refererede det at slå ihjel hovedsagelig til drab af menneskeliv, hvilket ville give anledning til en forholdsvis stor mængde karma. At dræbe andre almindelige liv er imidlertid også alvorligt og vil direkte forårsage megen karma. Især som udøver vil du i din kultivering blive givet nogle prøvelser på de forskellige niveauer. De udspringer alle af din egen karma og er dine egne prøvelser der bliver placeret på forskellige niveauer, for at du kan højne dig. Så længe du er i stand til at højne din Xinxing, vil du være i stand til at overvinde dem. Men hvis du pludselig påføres så megen karma, hvordan vil du da være i stand til at overvinde det? Med dit Xinxing-niveau ville du slet ikke være i stand til at overkomme det. Det kunne gøre dig fuldstændig ude af stand til at øve kultivering.

Vi har opdaget at når en person bliver født, så fødes der samtidig mange af ham inden for et særligt udsnit af dette univers’ dimensioner. De ligner alle ham, har det samme navn og gør stort set de samme ting - derfor kan de også siges at være en del af hans helhed. Dette berører spørgsmålet om at hvis ét af livene (det samme gælder for andre store dyrs liv) pludselig dør, mens de resterende liv i andre dimensioner endnu ikke har gennemlevet deres forudbestemte livsforløb, men stadig har mange år tilbage at leve i, da vil den person der er død blive sat i en situation, hvor han er hjemløs og vil flakke omkring i universets dimensioner. Dette kunne være tilfældet for de ensomme sjæle og hjemløse ånder der led af sult, tørst og andre store lidelser, som man før i tiden beskrev det. Men vi har virkelig observeret den forfærdende situation denne person er havnet i, hvor han må vente på at alle af ham i andre dimensioner har afsluttet deres livs rejse, hvorefter de først da tilsammen kan fuldende hans livsforløb. Jo længere han skal vente, desto mere lider han - jo mere han lider, desto mere karma påføres morderens krop der har forårsaget hans lidelser. Hvor meget mere karma tror du at du måtte samle dig? Dette er hvad vi har observeret gennem supernormale evner.

Vi har også observeret denne situation: Når en person fødes, findes formen af hele hans liv i en vis dimension. Det vil sige at hvor han nu måtte befinde sig i sit livsforløb og hvad han måtte foretage sig der, allerede findes der. Hvem har arrangeret hans liv? Det er naturligvis blevet gjort af et højere liv. For eksempel, efter at han er født i det almindelige menneskelige samfund hører han til i en bestemt familie, går på en bestemt skole og efter at være blevet voksen hører han til en på en bestemt arbejdsplads - gennem hans arbejde bliver der knyttet forskellige kontakter til samfundet. Dette vil sige at hele samfundets indretning er blevet arrangeret på denne måde. Men fordi dette liv pludselig er død og det ikke er sket i henhold til den oprindelige plan og tingene er blevet ændret, vil det højere liv ikke tilgive den der har ødelagt arrangementet. Tænk over det alle sammen: Som kultiveringsudøvere ønsker vi at øve kultivering mod høje niveauer. Når livene på høje niveauer ikke vil tilgive ham, tror du da at han fortsat kan øve kultivering? Niveauet hos nogle af disse mestre er ikke en gang ligeså højt som niveauet hos det højere liv der har planlagt forløbet. Derfor vil hans mester blive straffet sammen med ham og blive sendt ned. Tænk nu over det, er dette en almindelig problemstilling? Derfor er det meget svært at øve kultivering så snart man har gjort noget sådant.

Blandt vore studerende af Falun Dafa kunne der være nogen der har deltaget i krig. Krige er en form for tilstand der opstår på grund af forandringer i hele det store kosmiske klima og du var blot en del af denne tilstand. Uden menneskelig aktivitet under forandringen af det kosmiske klima, ville tilstanden heller ikke kunne bringes til det almindelige menneskelige samfund og det ville heller ikke kaldes forandring af det kosmiske klima. Disse forhold skete i henhold til større forandringer og kan ikke alene regnes som din fejl. Hvad vi taler om her er den karma der kommer når man insisterer på at gøre dårlige gerninger for personlig vinding, for at tilfredsstille egne interesser eller noget der er relateret til en selv. Så længe det omfatter forandringer i alle de store dimensioner og forandringer i samfundet, er det ikke din skyld.

At slå ihjel kan medføre meget stor karma. Nogle tænker: “Jeg er kokken derhjemme. Hvad skal min familie spise, hvis vi ikke kan slå ihjel?” Dette specifikke problem er ikke noget jeg kan tage mig af. Jeg underviser Fa for udøvere og fortæller ikke henkastet almindelige mennesker hvordan de skal leve deres liv. Med hensyn til hvordan man skal forholde sig til specifikke spørgsmål, bør du bedømme det ud fra Dafa og gøre det du mener er bedst. Almindelige mennesker gør som de har lyst til, hvilket er deres egen sag; det er ikke muligt for alle at øve ægte kultivering. Som udøver er man imidlertid nødt til at stille krav i henhold til en højere standard, hvorfor jeg her fremlægger betingelserne for udøvere.

Udover mennesker og dyr har planter også liv, og i andre dimensioner kan enhver materie manifestere liv. Når dit Himmelske Øje har nået niveauet for Fa-øjesyn, vil du opdage at sten, vægge og alting kan tale til dig og hilse på dig. Måske tænker nogen: “Kornene og grøntsagerne vi spiser er også liv og der er også myg og fluer derhjemme - hvad skal vi gøre med dem?” Det er ubehageligt at blive stukket af en myg om sommeren og man vil være nødt til at se på at den stikker, uden at kunne gøre noget ved det. Hvis man ser en beskidt flue der sidder på maden, skal man heller ikke gøre noget ved det. Lad mig sige dig at vi ikke tilfældigt tager liv uden grund. Samtidig skal vi heller ikke være overforsigtige gentlemen, der altid fokuserer på småting og som under spadsereturen hopper rundt af frygt for at komme til at træde en myre ihjel. Jeg ville sige at du levede et trættende liv og er det ikke også en binding? Selvom du ved at hoppe rundt undgik at træde myrer ihjel, trådte du alligevel en masse mikroorganismer ihjel. På det mikrokosmiske plan findes der mange flere endnu mindre livsformer, deriblandt bakterier og mikrober, hvoraf du måske har trådt ikke så få ihjel; på den måde kan vi ligeså godt lade være med at leve. Vi skal ikke være sådanne mennesker, da det ville være umuligt at øve kultivering. Vi bør se det ud fra et større perspektiv og øve kultivering med åbenhed og værdighed.

Som mennesker har vi ret til at opretholde menneskets måde at leve på og derfor skal levemiljøet tilpasses menneskets behov. Vi kan ikke skade liv med overlæg, men vi bør ikke være overdrevent påpasselige hvad disse bagateller angår. For eksempel har grøntsagerne og kornet vi dyrker alt sammen liv. Vi kan ikke holde op med at spise og drikke fordi noget har liv, for hvordan skulle vi da kunne udøve? Vi bør se lidt bredere på det. Når du for eksempel går på gaden, kunne nogle myrer eller andre insekter løbe ind under dine fødder og blive trådt ihjel. Måske var det meningen at de skulle dø, da du ikke gjorde det med vilje. Også i organismers eller andre mikroorganismers verden eksisterer spørgsmålet om økologisk balance; hvis der er for mange, vil det være et problem, derfor bør vi øve kultivering med åbenhed og værdighed. Når der er fluer og myg i huset kan vi jage dem ud eller sætte et myggenet for vinduet for at holde dem ude. Hvis de nogle gange ikke kan jages ud og bliver slået ihjel, så er det sådan. Hvis de stikker og skader folk der hvor mennesker bor, skal de selvfølgelig jages ud og hvis de ikke kan jages ud, kan man ikke bare se på mens de stikker folk. Som udøver frygter dem ikke og er immun over for dem, men din familie udøver ikke og er almindelige mennesker der er bange for spørgsmålet om smitsomme sygdomme. Vi kan ikke bare se på og gøre ingenting, når en myg stikker et barn i ansigtet.

Lad mig give dig et eksempel. Der findes en historie fra Sakyamunis tidlige år. En dag skulle Sakyamuni tage et bad i skoven, hvorfor han bad en discipel om at gøre badekarret rent. Hans discipel gik derhen og fandt at badekarret var fuldt af kravlende insekter. Hvis badekarret skulle gøres rent ville insekterne blive dræbt. Disciplen gik tilbage til Sakyamuni og sagde: “Badekarret er fuldt af insekter.” Sakyamuni kiggede ikke på ham, men svarede: “Du skal gå hen og gøre badekarret rent.” Disciplen gik hen til badekarret og vidste ikke hvor han skulle starte, da insekterne ville dø så snart han gik i gang og derfor gik han endnu engang tilbage til Sakyamuni og sagde: “Herre, badekarret er fyldt med insekter, hvis jeg gør det rent vil insekterne dø.” Sakyamuni så på ham og sagde: “Hvad jeg bad dig om var at gøre badekarret rent.” Lige med et forstod disciplen og gik tilbage for at gøre badekarret rent. Hermed er et spørgsmål afklaret, nemlig at vi ikke skal holde op med at gå i bad fordi der er insekter og vi skal heller ikke finde et andet sted at bo fordi der findes myg og vi skal heller ikke snøre halsen sammen og holde op med at spise og drikke, fordi korn og grøntsager også har liv. Det er ikke sådan det skal være, vi må håndtere dette forhold på en afbalanceret måde og øve kultivering på en åben og værdig måde. Så længe vi ikke forsætligt skader liv, er det godt nok. Det er på samme måde med mennesker der også behøver levevilkår såvel som forudsætninger for at overleve, hvilket også skal bevares. Mennesker må stadig opretholde deres liv og normale levevis.

Før i tiden sagde visse falske Qigong-mestre: “Den første og den femtende dag i måneden er det tilladt at slå ihjel.” Nogle af dem påstod endda at det var i orden at slå tobenede dyr ihjel, som om disse ikke var levende væsener. At slå ihjel på den første og den femtende dag, regnes bare som at grave i jorden eller hvad? Visse falske Qigong-mestre kan kendes på deres tale og opførsel eller på hvad de siger og er ude efter. De Qigong-mestre der kommer med sådanne udtalelser er alle besatte. Bare se den måde hvorpå en Qigong-mester der er besat af en ræv, spiser kylling på. Når han propper den i sig er han ikke engang villig til at spytte benene ud.

At slå ihjel medfører ikke blot en masse karma, men det berører også spørgsmålet om barmhjertighed. Bør vi som kultiveringsudøvere ikke have et barmhjertigt sind? Når vort barmhjertige sind kommer frem, vil vi måske se at alle skabninger lider, at alle lider. Dette vil ske.

Om at spise kød

At spise kød er også et følsomt emne, men at spise kød er ikke at slå ihjel. Selvom I har studeret Fa i lang tid, har vi ikke forlangt at I alle skulle lade være med at spise kød. Mange Qigong mestre fortæller jer ligeså snart I træder ind i klassen at I skal holde op med at spise kød. Måske tænker du: “Jeg er endnu ikke mentalt forberedt på pludselig ikke at kunne spise kød.” Maden derhjemme i dag er måske grillet kylling eller stegt fisk og selvom det dufter ret godt, må du ikke spise det. På samme måde er det i religiøs kultiveringsudøvelse, der tvinger en til at afstå fra at spise kød. De almindelige metoder i Buddha-læren og visse metoder i Dao-læren siger også at man ikke må spise kød. Her forlanger vi ikke at du skal gøre det sådan, men vi taler også om det. På hvilken måde betoner vi det da? Da vores kultiveringsmetode er én hvor Fa forædler udøveren, vil visse tilstande manifestere sig fra Gong og Fa. I udøvelsesprocessen vil forskellige tilstande vise sig på forskellige niveauer. En dag eller måske efter min forelæsning i dag vil nogle mennesker komme ud for tilstanden, hvor de ikke længere kan spise kød. Kødet lugter dårligt og de kommer til at kaste op når de spiser det. Der er ingen der tvinger dig og du behøver heller ikke at beherske dig, for ikke at spise det, snarere så kommer det inde fra dit hjerte. Når du er nået til dette niveau, vil det afspejle sig i Gong at du ikke kan spise kød og hvis du synker det, vil du virkelig kaste op.

Vore erfarne studerende ved alle at denne tilstand opstår ved kultiveringsudøvelse i Falun Dafa og at forskellige tilstande viser sig på forskellige niveauer. Nogle studerendes begær er ret stort, de har stor trang til kød og kan sædvanligvis fortære meget kød. Når andre føler at kødet er ildelugtende, vil en sådan person ikke mærke det og kan stadig spise det. Hvad skal man gøre for at få ham til at slippe denne binding? Når han spiser kød får han ondt i maven, men når han ikke spiser kød får han ikke ondt. Denne form for tilstand vil opstå, hvilket betyder at han ikke skal spise kød. Er det da sådan at vi i vor skole fra nu af skal holde os fra kød? Nej, sådan er det ikke. Hvordan ser vi så på denne sag? Ikke at kunne spise kød udspringer virkelig fra dit hjerte. Hvad er formålet? Kultiveringsudøvelse i templer som tvinger dig til ikke at spise kød og afspejlingen hos os til ikke at være i stand til at spise kød, sigter begge på at fjerne det menneskelige begær efter og binding til kød.

Nogle mennesker vil endda ikke spise deres mad, hvis ikke der er kød på bordet - dette er et almindeligt menneskes begær. Da jeg en morgen passerede bagindgangen til Triumfparken i Changchun, kom tre personer ud af porten, højlydt råbende. En af dem sagde: “Hvilken slags Qigong er det, når man ikke må spise kød - jeg vil hellere leve ti år kortere end at holde op med at spise kød!” Sikken et stærkt begær. Tænk på det, bør et sådant begær ikke slippes? Det bør det helt sikkert. I løbet af kultiveringsprocessen skal man blive af med enhver slags begær og binding. Rent ud sagt, hvis begæret efter kød ikke slippes, betyder det da ikke at bindingen ikke er sluppet? Kan man da kultivere til fuldendelse? Derfor, så længe det er en binding skal man fjerne den, men det betyder ikke at vi fra i dag af aldrig nogensinde må spise kød længere. At opgive at spise kød er ikke i sig selv formålet. Formålet er at du ikke må have denne binding. Hvis du er i stand til at opgive bindingen i den periode hvor du ikke kan spise kød, er det sandsynligt at du senere igen vil kunne spise det og det vil ikke længere lugte ilde eller smage dårligt. På det tidspunkt spiller det ingen rolle om du spiser kød.

Når du atter er i stand til at spise det vil din binding og din lyst til kød allerede være borte. Imidlertid vil der være sket en stor forandring; kød vil ikke længere smage godt. Hvis det tilberedes i hjemmet spiser du med, hvis ikke så savner du det heller ikke og spiser du det vil det ikke smage lækkert - en sådan tilstand vil fremkomme. Men kultiveringsudøvelse blandt almindelige mennesker er meget kompliceret og hvis din familie altid tilbereder kød, vil du efter en tid få et tilbagefald og atter finde det appetitligt. Under hele kultiveringsprocessen kan tilbagefald forekomme mange gange. Lige pludselig er du igen ikke i stand til at spise det og bør derfor ikke spise det. Du er virkelig ikke i stand til at spise det og hvis du spiser det vil du kaste op. Vent til at du atter kan spise det og følg tingenes naturlige gang. At spise eller ikke spise kød er ikke i sig selv målet - hvad der er afgørende er at opgive bindingen.

I vor Falun Dafa-skole gør man forholdsvis hurtige fremskridt og så længe du højner din Xinxing, vil du hurtigt bryde igennem på hvert niveau. Nogle mennesker er som udgangspunkt ikke særligt bundne til kød og er ligeglade om der er kød eller ej. Disse mennesker kan på et par uger blive af med bindingen. For andre vil det tage en, to, eller tre måneder, måske et halvt år at gøre det. Medmindre der skulle være yderst specielle forhold, vil det ikke overstige et år førend man igen kan spise kød. Dette skyldes at kød allerede er blevet en hovedbestanddel i menneskets kost. Ikke desto mindre må de professionelle udøvere i templer ikke spise kød.

Lad os tale om hvordan buddhismen ser på det at spise kød. Den tidligste oprindelige buddhisme forbød ikke at spise kød. Dengang Sakyamuni ledte sine disciple ud i skoven for at kultivere gennem prøvelser, fandtes der ingen forskrift der forbød at spise kød. Hvorfor ikke det? Da Sakyamuni for mere end 2500 år siden udbredte Fa var menneskesamfundet meget tilbagestående. Nogle områder havde landbrug, mens mange andre endnu ikke havde det. De opdyrkede arealer var meget små og der var skove overalt. Korn var yderst sjælden og der var meget lidt af det. Mennesker der lige var kommet ud af primitive samfund, ernærede sig hovedsagligt ved jagt og i mange områder spiste man hovedsagelig kød. For i videst mulig omfang at give slip på menneskelige bindinger, forbød Sakyamuni al kontakt med rigdom, materielle ting etc. og ledte sine disciple ud for at tigge mad og almisser. De spiste hvad som helst folk gav dem og som kultiveringsudøvere kunne de heller ikke udvælge deres føde, der kunne indeholde kød.

I den oprindelige buddhisme fandtes imidlertid udtrykket Hun-forbud. Dette Hunforbud kommer fra den oprindelige buddhisme, selvom det nu siges at det at spise kød er Hun. I realiteten rettede Hun sig dengang ikke mod kød, men mod ting som løg, ingefær og hvidløg. Hvorfor anså man det som værende Hun? Nu til dags findes der også mange munke, der ikke kan forklare det tydeligt. Mange af dem kultiverer ikke genuint og der er mange ting de heller ikke har kendskab til. Hvad Sakyamuni videregav kaldtes “Forskrifter-Meditation-Visdom.” Forskrifter er for at afholde sig fra og slippe alle begær, som almindelige mennesker har. Meditation er at kultiveringsudøveren øver kultivering fordybet i trance og siddende meditation - i en tilstand af fuldstændig Ding. Alt hvad der kunne virke hindrende på indtræden i Ding og kultiveringsudøvelsen, ansås for at være en alvorlig forstyrrelse og hvem der spiste løg, ingefær eller hvidløg, forårsagede en stærk lugt. På den tid befandt munkene sig som regel i skoven eller i en hule. Syv eller otte personer sad i en cirkel og de dannede mange rundkredse for at meditere. Hvis nogen havde spist disse ting, ville det frembringe en kraftig og meget irriterende lugt, som ville påvirke dem der sad i meditation og deres træden ind i Ding og dermed alvorligt forstyrre deres udøvelse. Derfor opstod denne forskrift om at denne type mad skulle betragtes som Hun og at det var forbudt at spise disse ting. Mange af de væsner der kultiveres frem fra ens krop, bliver alle irriterede over disse urene lugte. Løg, ingefær og hvidløg kan også fremprovokere et menneskes begær og hvis man spiser meget, kan man også blive afhængig af det - derfor blev det betragtet som Hun.

Før i tiden, efter at have nået et meget højt niveau gennem kultiveringsudøvelse og være nået til tilstanden af åbnet Gong eller halv-åbnet Gong, forstod mange munke også at disse regler egentlig ikke havde nogen betydning i kultiveringsprocessen og at hvis bindingen kunne slippes, ville det materielle ikke have nogen som helst indflydelse. Det der virkelig forstyrrer personen er bindingen. Således har de fremragende munke gennem historien også set at det ikke er spørgsmålet om at spise kød, der er det centrale. Hvad der er afgørende er om man er i stand til at slippe bindingen. Hvis man ikke har nogen binding, kan man spise hvad som helst for at fylde maven. Eftersom kultivering i templer er foregået på denne måde, har mange munke allerede vænnet sig til det. Desuden er det ikke længere kun et spørgsmål om en forskrift, da det allerede er blevet til et regulativ i templer at man ikke må spise kød, hvorfor folk er blevet vant til at kultivere på denne måde. Lad os tale om munken Ji Gong, der i litterære værker er blevet sat i skarpt relief. Munke bør ikke spise kød, men han spiste kød og blev dermed meget omtalt. Faktisk blev Ji Gong smidt ud af Ling Yin-templet og naturligvis blev mad hans væsentligste bekymring, da hans liv var i krise. For at fylde maven spiste han hvad som helst han kunne få fat i; så længe han kunne fylde maven og ikke var bundet til nogen bestemt type mad spillede det ingen rolle - dette forstod han efter at være nået til det punkt i sin kultiveringsudøvelse. I realiteten spiste Ji Gong kun kød ved en eller to lejligheder og ikke mere. Når der tales om at en munk spiser kød bliver forfatteres interesse vakt og jo mere forbløffende emnet er, desto ivrigere bliver det læst af folk. Da litterære værker er baseret på det virkelige liv, men overgår virkeligheden, blev det gjort til genstand for offentlig omtale. Faktisk er det sådan at hvis man virkeligt kan slippe bindingen, er det ligegyldigt hvad man spiser for at fylde maven.

I Sydøstasien eller i Kinas sydlige regioner såsom Guangdong og Guangxi findes der nogle lægbuddhister, der ikke siger at de kultiverer Buddha, som om benævnelsen at kultivere Buddha skulle være gammeldags. De siger at de afholder sig fra at spise kød og er vegetarer, hvilket skulle betyde at man kan kultivere Buddha ved ikke at spise kød. De tager kultivering af Buddha som værende en så enkel sag. Hvordan kan man kultivere Buddha ved blot at være vegetar? I ved alle at dette bare er én enkelt af menneskets bindinger og begær - kun én enkelt binding. Kun denne binding er opgivet. Man er stadig nødt til at opgive bindingen til jalousi, konkurrence, nidkærhed, at føre sig frem og enhver slags binding. Mennesket bindinger er mange og alle bindinger og begær skal slippes, førend man kan fuldende sin kultiveringsudøvelse. Hvordan skal man kunne kultivere Buddha ved blot at slippe bindingen til at spise kød? Denne påstand er forkert.

Vedrørende spørgsmålet om at spise, drejer det sig ikke kun om at spise kød; det går ikke at have bindinger til nogen form for mad. Det samme gør sig gældende for andre ting. Visse mennesker siger at de netop elsker at spise en vis type mad, hvilket også er et begær. Efter at være nået til et vist niveau, vil kultiveringsudøvere ikke længere have denne binding. Naturligvis er den Fa jeg underviser på et meget højt niveau og er forklaret på basis af en kombination af forskellige niveauer. Det ville være umuligt at opnå dette på én gang. Du hævder at du kun vil spise én bestemt ting, men når du virkelig har kultiveret til det punkt hvor du skal slippe bindingen, vil du ikke kunne spise det. Hvis du spiser det vil det ikke smage som før og måske vil det ikke smage af noget. Den gang jeg gik på arbejde havde arbejdspladsens kantine altid underskud og måtte senere lukke. Efter den lukkede tog alle selv tage madpakke med. At lave mad om morgenen var travlt og besværligt. Sommetider købte jeg to dampede boller og lidt tofu dyppet i sojasauce. Under normale omstændigheder skulle så let et måltid være i orden, men at spise dette altid var heller ikke i orden og denne binding skulle også fjernes. Så snart jeg så tofu, ville jeg føle mig utilpas og kunne ikke spise det, da jeg prøvede det igen - for at jeg ikke skulle udvikle denne binding. Naturligvis vil dette kun indtræffe efter at man har kultiveret til et vist niveau; når man kun lige er begyndt vil det ikke være på denne måde.

I Buddha-læren er det ikke tilladt at drikke alkohol. Har du nogensinde set en Buddha bære rundt på en krukke vin? Ingen. Jeg har sagt at I ikke kan spise kød, men at I efter at have kultiveret i det almindelige samfund og har sluppet bindingen, i fremtiden atter kan spise det uden at det gør noget. Imidlertid må man ikke drikke det igen, efter at være holdt op med at drikke alkohol. Har en udøvers krop måske ikke Gong? Forskellige former for Gong og nogle supernormale evner kan manifestere sig på overfladen af din krop og de er alle rene. Så snart du drikker alkohol, “svush!” - vil de alle forlade kroppen med det samme. På et øjeblik vil din krop intet som helst have tilbage, da alle frygter denne lugt. Det er ganske modbydeligt hvis man bliver forfalden til denne vane, da indtagelse af alkohol kan gøre en irrationel. Hvorfor findes der nogle store Dao, hvor man drikker alkohol som led i kultiveringsudøvelsen? Fordi de ikke kultiverer deres Hovedurånd og det er for at bedøve Hovedurånden.

Nogle mennesker holder ligeså meget af alkohol, som af deres eget liv. Nogle er grådige efter alkohol, mens andre allerede er blevet alkoholforgiftede og end ikke kan løfte deres risskål uden at skulle drikke - uden at drikke klarer de det ikke. Som udøvere bør vi ikke være på denne måde. At drikke alkohol er absolut vanedannende og et begær; det stimulerer menneskets vanedannende nerver og jo mere man drikker, desto mere afhængig bliver man. Som udøvere må vi overveje om denne slags binding ikke skal opgives? Denne form for binding skal også opgives. Derfor tænker nogen: “Det er umuligt - jeg byder gæster velkommen og ledsager dem eller jeg har til opgave at kontakte forretningsforbindelser, så det går ikke, hvis jeg ikke drikker alkohol.” Jeg siger at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan. Sædvanligvis når man laver forretning, især når man taler eller beskæftiger sig med udlændinge, kan du bestille en læskedrik, han en mineralvand og en anden et glas øl. Der er ingen der tvinger dig, du drikker selv det du vil og drikker så meget du ønsker. Især blandt intellektuelle sker dette endnu sjældnere. Som regel er det sådan.

At ryge er også en binding. Nogle mennesker siger at det virker opkvikkende at ryge, jeg siger at det er at snyde sig selv og andre. Når nogen føler sig trætte af arbejdet eller trætte af at skrive noget, ønsker de at hvile sig lidt og ryge en cigaret og når de har røget færdigt, føler de sig forfriskede. I realiteten forholder det sig ikke sådan - årsagen er at de tog den lille hvilepause. Menneskets tankegang er i stand til at skabe en form for falsk indtryk og illusion, der siden virkelig bliver til en opfattelse, der danner det falske indtryk at du føler at rygning lader til at friske dig op. Det lader sig ikke gøre og kan ikke have en sådan virkning. Rygning gavner slet ikke den menneskelige krop og efter at et menneske har røget i lang tid vil lægen ved en dissektion af kroppen se at luftrøret og lungerne er helt sorte.

Som udøvere, vil vi da ikke rense vore kroppe? Kroppen skal uophørligt renses og vi skal uophørligt gøre fremskridt mod højere niveauer. Alligevel fortsætter du med at fylde kroppen med det, så gør du ikke netop det modsatte af os? Desuden er dette også et stærkt begær. Nogle mennesker ved også at det ikke er godt, men er alligevel ikke i stand til at holde op. Jeg siger jer at i realiteten er det fordi de ikke har korrekte tanker til at lede dem og tænker at det ikke er særligt let at stoppe. Hvis du som udøver betragter det som en binding der skal fjernes, så prøv at se om du ikke kan stoppe. Jeg råder alle jer der oprigtigt vil øve kultivering om at stoppe med at ryge fra nu af - og det er garanteret at I kan stoppe. I denne klasses felt tænker ingen på at ryge. Hvis du vil stoppe er det garanteret at du kan gøre det og hvis du tager en cigaret, vil den ikke smage godt. Hvis du læser dette kapitel i bogen, vil det også have samme virkning. Naturligvis, hvis du ikke ønsker at øve kultivering, tager vi os ikke af det. Men som kultiveringsudøver mener jeg at du bør holde op. En gang brugte jeg dette eksempel: Har du nogensinde set en Buddha eller Dao sidde der med en cigaret i munden? Hvor findes noget sådant? Hvad er din målsætning som kultiveringsudøver? Bør du ikke holde op med det? Derfor siger jeg at hvis du ønsker at øve kultivering må du stoppe, da det skader din krop og samtidig er et begær. Det er netop det modsatte af kravene til vore kultiveringsudøvere.

Misundelse

Når jeg underviser Fa taler jeg ofte om emnet misundelse. Hvorfor? Fordi misundelse manifesterer sig meget stærkt i Kina og er så stærk at den er blevet så naturlig at man ikke engang bemærker den. Hvorfor er kineseres misundelse da så voldsom? Dette har også sit udspring. Før i tiden var kineserne stærkt påvirket af konfucianismen, hvorfor deres natur er forholdsvis indadvendt. Når de er vrede viser de det ikke og når de er glade viser de det heller ikke; de tror på selvbeherskelse og tolerance. Fordi de er vant til denne måde har hele den kinesiske nation dannet en ret så indadvendt karakter. Dette har naturligvis sine fordele, såsom ikke at vise sin indre styrke, men det har også sine ulemper, der kan medføre negative tilstande. Særligt efter at være nået til Fa’s Afslutningsperiode, er de negative sider blevet endnu mere synlige og er i stand til at forstærke ens misundelse. Hvis nogens gode nyheder bliver fremhævet, bliver andre med det samme overordentligt misundelige. Hvis nogen på arbejdet, eller i andre sammenhænge får en belønning eller andre goder, vover de ikke at sige en lyd, for hvis andre fik nys om det, ville de føle sig utilpasse over det. Vesterlændinge kalder dette “orientalsk misundelse” eller “asiatisk misundelse.” Hele det asiatiske område har været under forholdsvis stor indflydelse af den kinesiske konfucianisme; alle har noget af den, det er bare det at den i Kina er forholdsvis stærkt fremtrædende.

Dette hænger til dels sammen med doktrinen om den absolutte lighed vi tidligere praktiserede: Hvorom alting er, hvis himmelen falder ned dør vi alle og hvis der er goder deler vi alle lige. Ved lønforhøjelse skal alle have en del, uanset hvor mange procent forhøjelsen er på. Denne form for tankegang at alle er lige, synes at være ganske rimelig. Men hvordan kan man være lige? Arbejdet man udfører er forskelligt og den grad af ansvar man opfylder sine pligter med er heller ikke den samme. I vort univers er der desuden et princip der hedder, “intet tab, ingen vinding.” For at vinde, må man tabe. Blandt almindelige mennesker siger man at den der ikke yder, ikke nyder, at den der yder mere, høster mere og at den der yder mindre, høster mindre. Jo mere man giver, desto mere skal man få. Før i tiden sagde de der talte for ideologien om den absolutte lighed, at alle fødes ens og at mennesket bliver formet efter fødslen. Jeg mener at denne udtalelse er alt for absolut og så snart noget bliver alt for absolut, er det forkert. Hvorfor bliver nogen mennesker født som drenge og andre som piger? Hvorfor får de forskelligt udseende? Man er ikke ens, da nogle mennesker fødes med sygdomme eller misdannelser. På højere niveauer kan vi se at hele et menneskes livsforløb findes i en anden dimension, hvordan kan det være ens? Alle ønsker at være lige, men hvis et menneskes liv ikke indeholder det, hvordan kan det være lige? Man er ikke ens.

I vestlige lande er folk forholdsvis udadvendte. Hvis de er glade kan man se det og hvis de er vrede kan man også se det. Dette har sine fordele, men også sine ulemper, da de ikke er i stand til at udvise tålmodighed. Da de to typer personlighed giver forskellige opfattelser, vil resultatet være forskelligt, når man udfører noget. Hvis en kineser bliver rost af sin chef eller hvis han får nogle goder, vil de andre føle sig utilpas. Hvis han får lidt ekstra bonus, vil han i al hemmelighed gemme pengene i lommen uden at andre får nys om det. Nu for tiden er det svært at være en mønsterarbejder: “Du er en mønsterarbejder og gør det godt, derfor bør du møde tidligt og gå sent hjem. Dette arbejde klarer du selv, for du gør det godt og vi duer jo ikke.” Kølig ironi og bidende sarkasme - bare det at være et godt menneske er svært.

Havde det været i udlandet, ville det have været helt anderledes. Hvis chefen i dag så at han havde gjort et godt stykke arbejde, ville han give ham lidt ekstra penge. Han ville i højt humør tælle sedlerne foran alle de andre: “Næh, chefen gav mig alle disse penge i dag!” Glad og tilfreds tæller han hver en seddel, uden at det får nogen konsekvenser. Havde det været i Kina at nogen havde modtaget lidt ekstra løn, ville chefen have sagt at man hurtigt skulle gemme pengene væk, for ikke at andre skulle se det. Hvis et barn i udlandet skulle have scoret 100 point i skolen, ville det glad løbe hen ad gaden, mens det hele vejen hjem fra skolen råbte: “Jeg har scoret 100 point i dag, jeg har scoret 100 point i dag!” Naboerne ville åbne døren og udbryde: “Hej, Tom - godt klaret knægt!” En anden ville åbne vinduet og råbe: “Hej, Jack - virkelig flot!” Hvis dette skulle være sket i Kina, ville det have været en katastrofe: “Jeg har scoret 100 point, jeg har scoret 100 point!” Barnet løber hjem fra skole; inde i stuen begynder man at bande allerede inden vinduet er åbnet: “Skulle det være noget særligt - hvem har ikke prøvet at score 100 point før? Blær! Hvem har ikke prøvet at score 100!” De to forskellige begreber vil medføre forskellige resultater. Det kan afstedkomme misundelse hos et menneske, for hvis nogen prøver at gøre det godt, bliver han ikke glad på den andens vegne, men føler sig i stedet utilpas. Et sådant problem kan fremkomme.

Den absolutte lighed som blev praktiseret nogle år tilbage, har simpelthen bragt uorden i menneskers måde at tænke på. For at give et konkret eksempel: På en arbejdsplads er der en person der føler at alle andre er mindre duelige end han. Hvad han end laver, gør han det godt og han føler virkelig at han er fantastisk. I sit sind tænker han: “Gør mig til fabriksleder, direktør - jeg kan klare det hele eller gør mig til en højtstående embedsmand, det klarer jeg også. Selv statsminister kunne jeg være.” Måske vil chefen også sige at denne person er virkelig kompetent og kan lave alt muligt. Kollegaerne siger måske også at denne person virkelig er kompetent, at han kan sine ting og har talent. Imidlertid er der på deres arbejdsplads eller på samme kontor en person der lige meget hvad han laver, gør det forkert og kan ikke finde ud af at få tingene til at hænge sammen. En dag bliver denne person, der ikke kan finde ud af noget, og ikke han, forfremmet, og bliver endda hans overordnede. I sit sind finder han det urimeligt og beklager sig til dem over og under ham, han bliver forarget og fuld af misundelse.

Jeg skal forklare jer et princip som almindelige mennesker ikke er i stand til at indse: Du tror at du evner alt, men dit liv indeholder det ikke - en anden person kan ingenting, men hans liv indeholder det og derfor bliver han chef. Uanset hvad almindelige mennesker mener, er det blot almindelige menneskers mening. Set fra et endnu højere livs perspektiv, følger udviklingen i det menneskelige samfund blot bestemte love for udvikling - derfor er hvad man gør i livet ikke arrangeret ifølge ens evner. I buddhismen taler man om karmisk gengældelse, at ens liv er arrangeret i henhold til ens karma og lige meget hvor dygtig du er, hvis du ikke har nogen dyd, er det muligt at du i dette liv ingenting vil have. Du synes at han intet kan, men han har megen dyd og bliver en stor embedsmand og får en stor formue. Et almindeligt menneske kan ikke se denne pointe og mener altid at man skal gøre de ting man passer til og bør gøre. Derfor kappes og strides han med andre livet igennem med et dybt såret hjerte. Han måtte føle sig meget bitter og træt og synes altid ting er uretfærdige. Han har svært ved at spise og sove, han føler sig ked af det og modløs. Når han bliver ældre, vil han ende med at have et dårligt helbred og alle mulige sygdomme vil dukke op.

Således bør vi som kultiveringsudøvere i endnu højere grad undlade at være på denne måde, da vi som kultiveringsudøvere betoner at følge naturens gang. Hvis noget tilhører dig, mister du det ikke og hvis noget ikke tilhører dig, kan du ikke opnå det selvom du kæmper for det. Dette er naturligvis ikke absolut. Hvis alting skulle være så absolut, ville spørgsmålet om at mennesker kan gøre dårlige gerninger heller ikke eksistere; med andre ord er det muligt at der findes nogle ustabile faktorer. Som udøvere bliver vi imidlertid normalt taget hånd om af Lærerens Fashen; hvis andre vil tage dine ting er de ikke i stand til det. Derfor taler vi om at følge naturens gang, nogle gange tror du at noget er dit og andre siger endda at det er dit, men i virkeligheden er det ikke dit. Måske tror du at det er dit, men i sidste ende er det ikke dit. Ud fra dette kan man se om du er i stand til at slippe denne sag, hvis du ikke kan er det en binding. Denne metode bruges for at få dig til at skille dig af med bindingen til din egeninteresse. Dette er spørgsmålet. Fordi almindelige mennesker ikke kan blive oplyst til dette princip, kappes og strides de når de konfronteres med egeninteresse.

Blandt almindelige mennesker afspejler misundelse sig simpelthen alt for skrækkeligt, men også i kultiveringskredse har den gennem tiderne afspejlet sig ret tydeligt. Mellem forskellige skoler er der ingen gensidig respekt; “din metode er god” eller “hans metode er god” - der kommer både positive og negative kommentarer. Som jeg ser det, tilhører de alle niveauet for at fjerne sygdomme og styrke helbredet. Størstedelen af dem der kæmper indbyrdes er alle kaotiske metoder, der medfører besættelse og som ikke lægger vægt på Xinxing. Visse mennesker har øvet en metode i mere end tyve år uden at have udviklet supernormale evner, mens andre har udviklet supernormale evner lige efter at have begyndt udøvelsen. Personen vil finde det uretfærdigt: “Jeg har udøvet i mere end tyve år uden at udvikle nogen supernormale evner, mens han har udviklet supernormale evner - hvad slags supernormale evner er det han har udviklet?” Han bliver rasende: “Han er besat, han har fået kultiveringsvanvid!” Når en Qigong-mester afholder et seminar, sidder der nogle der ikke er overbeviste: “Hvad for en Qigong-mester. De småting han taler om er jeg end ikke interesseret i at høre.” Måske er Qigong-mesteren virkelig ikke så veltalende som han, men hvad den Qigong-mester forklarer om er ting fra hans egen skole. Denne person studerer alt og har en hel stak kursusbeviser, da han deltager i alle Qigong-mestres seminarer. Han ved virkelig meget, til og med mere end Qigongmesteren, men hvad nytter det? Det er alt sammen ting til at fjerne sygdomme og styrke helbredet. Jo mere han fylder på, desto mere kaotiske og komplicerede vil budskaberne være og jo sværere vil det være at kultivere, da alting er i uorden. For at undgå enhver form for afvigelse, betoner ægte kultiveringsudøvelse det at følge én vej. Dette forekommer også blandt genuine udøvere, for gensidigt mangel på respekt og ikke at fjerne bindingen til at kappes og strides kan nemt lede til misundelse.

Lad os tale om en gammel beretning: I “Gudernes Udnævnelse”, mente Shen Gongbao at Jiang Ziya både var gammel og uden evner, men den Hellige Gud af Oprindelsen lod Jiang Ziya tildele guderne titler. Shen Gongbao følte sig utilpas: “Hvorfor skal han tildele guderne titler? Se hvor dygtig jeg, Shen Gongbao, er; jeg kan skære mit hoved af og sætte det på igen, hvorfor blev jeg ikke bedt om at tildele titler til guderne?” Han var så misundelig at han altid skabte problemer for Jiang Ziya.

Den oprindelige buddhisme på Sakyamunis tid talte om supernormale evner, men i nutidens buddhisme er der ingen der vover at tale om supernormale evner. Hvis du taler om supernormale evner, vil han sige at du har kultiveringsvanvid. Hvilke supernormale evner? Han accepterer det overhovedet ikke. Hvorfor ikke? Munke nu til dags ved simpelthen ikke hvordan det hænger sammen. Sakyamuni havde ti store disciple blandt hvilke han sagde at Mujianlian var den førende i supernormale evner. Derudover havde Sakyamuni også kvindelige disciple, hvoraf den ene hed Lianhuase, der også var førende i supernormale evner. På samme måde var det da buddhismen blev spredt i Kina. Gennem historien har der fremstået mange fremragende munke. Da Boddhidharma kom til Kina krydsede han floden på en stængel af rørgræs. Som historien har udviklet sig er supernormale evner imidlertid blevet mere og mere afvist. Hovedårsagen til dette er at folk som seniormunkene, opsynsmunkene og abbederne i templerne ikke nødvendigvis er personer med stort medfødt grundlag. Se ikke på om han er abbed eller seniormunk, da dette blot er stillinger blandt almindelige mennesker. Han er også én der øver kultivering, der er bare det at han er professionel, mens du kultiverer som amatør derhjemme. Hvorvidt man kan lykkes i kultivering eller ej, beror på om man kultiverer sindet og det er ens for alle - selv en lille afvigelse er aldeles udelukket. Ikke desto mindre behøver juniormunken der tænder op og laver mad slet ikke at være en person med dårligt medfødt grundlag. Jo flere trængsler juniormunken møder, desto lettere vil det være atåbne Gong og jo mere komfortabelt seniormunken har det, desto sværere vil det være at åbne Gong, da dette involverer spørgsmålet om omdannelse af karma. Da juniormunken altid lider og er udmattet, er det hurtigt for ham at tilbagebetale karma og blive oplyst. Måske en dag opnår han lige pludselig at åbne Gong. Så snart hans Gong åbner og han bliver oplyst eller halvt oplyst, vil hans supernormale evner komme frem; alle templets munke vil komme og stille ham spørgsmål og de vil alle respektere ham. Imidlertid vil abbeden ikke kunne tolerere det: “Hvordan kan jeg da fortsat være abbed - hvad for oplysning? Han har fået kultiveringsvanvid, smid ham ud.” Han bliver udvist af templet. Som tiden går vover ingen inden for buddhismen i vores Han-regioner at tale om supernormale evner. I ved hvor stor færdighed Ji Gong havde, at han kunne fjerne træstammer fra Emei-bjerget og at han kastede den ene efter den anden ud nede fra brønden - men alligevel blev han til sidst drevet bort fra Ling Yin-templet.

Spørgsmålet om misundelse er meget alvorligt, da det direkte involverer spørgsmålet om hvorvidt vi er i stand til at kultivere til fuldendelse. Hvis man ikke fjerner bindingen misundelse, vil alt det man har kultiveret blive meget skrøbeligt. Der er en regel: Hvis man i løbet af sin kultivering ikke er blevet af med misundelse, kan man ikke opnå Retskaffen Frugt - man kan absolut ikke opnå Retskaffen Frugt. Måske har alle engang hørt om at Buddha Amitabha talte om at bringe karma med til paradis. Dette vil være udelukket, hvis man ikke er blevet af med misundelse. Måske kan man, hvis man på andre mindre vigtige områder mangler lidt, gå til paradis og kultivere videre der, men hvis man ikke har givet slip på misundelse går det absolut ikke. I dag siger jeg til udøvere at du ikke må holde fast i illusionen på den måde, uden at blive oplyst til det. Hvis du ønsker at opnå målet at øve kultivering mod højere niveauer er det nødvendigt at fjerne misundelse, derfor har vi fremhævet og særskilt talt om dette.

Spørgsmålet at behandle sygdomme

Når vi taler om behandling af sygdomme er det ikke for at undervise dig i at behandle sygdomme. Ingen ægte Falun Dafa-disciple må behandle sygdomme for andre. Så snart du behandler sygdomme, vil min Fashen tage alle de ting fra Falun Dafa, som du bærer på din krop tilbage. Hvorfor anses dette for at være så alvorligt? Fordi det er et slags fænomen, der undergraver Dafa. Du skader ikke bare dit eget helbred. For nogle mennesker er det sådan at når først de har behandlet sygdomme, så kribler det i deres hænder og de tager fat i enhver de får øje på for at behandle deres sygdomme og udstiller sig - er dette ikke en binding? Dette påvirker ens kultiveringsudøvelse i alvorlig grad.

Mange falske Qigong-mestre har udnyttet almindelige menneskers begær efter at behandle folks sygdomme efter at have lært Qigong. De vil lære dig disse ting og hævde at man kan kurere sygdomme ved at udsende Qi. Er dette ikke en vittighed? Du har Qi og han har Qi - kan du behandle hans sygdomme ved at udsende Qi? Hvem ved, måske vil denne persons Qi kurere dine sygdomme! Der er ingen restriktiv effekt Qi imellem. Når man udvikler Gong gennem kultiveringsudøvelse på et højt niveau er det man udsender højenergi-materie, hvilket virkelig er i stand til at kurere og begrænse sygdomme samt opnå en bremsende virkning, men det kan imidlertid ikke fjerne roden. For virkelig at kunne behandle sygdomme, skal man derfor besidde supernormale evner førend man fuldstændig kan kurere sygdommen. Til enhver slags sygdom, findes der en tilsvarende kur med supernormale evner. Af supernormale evner til bare at behandle sygdomme med siger jeg at der findes mere end tusinde slags og der findes ligeså mange tilsvarende supernormale evner til at kurere med, som der findes sygdomme. Uden disse supernormale evner vil det ingen virkning have, selvom du er så listig at du kan trylle blomster frem med hænderne.

I disse år har nogle mennesker forårsaget meget kaos i kultiveringskredse. Blandt de Qigong-mestre der virkelig kom frem for at fjerne sygdomme og styrke helbredet hos folk - de Qigong-mestre der fra starten banede denne vej, hvor var der nogen der underviste folk i at behandle sygdomme? Alle fjernede selv dine sygdomme eller vejledte dig i, hvordan man øver kultivering og hvordan man træner kroppen. De lærte dig et sæt øvelser, hvorefter du selv gennem træning fjernede dine sygdomme. Senere dukkede de falske Qigong-mestre op og forårsagede en dårlig atmosfære. Den der vil behandle sygdomme vil tiltrække sig besættende væsner, det er afgjort sådan. Under de daværende omstændigheder var der også en del Qigong-mestre der behandlede sygdomme, men det var for at samarbejde med den tids kosmiske klima. Men dette er ikke almindelige menneskers færdigheder og kan ikke bibeholdes for bestandigt, det var affødt af den tidsperiodes ændringer i det kosmiske klima - det var et fænomen i den daværende tidsperiode. Senere specialiserede nogle folk sig i at oplære andre i at behandle sygdomme og skabte derved kaos. Kan et almindeligt menneske efter tre eller fem dage helbrede sygdomme? Nogle mennesker siger: “Jeg er i stand til at helbrede denne sygdom og den dér sygdom.” Jeg siger dig at denne slags mennesker er alle besatte og ved du hvad det er for noget, der sidder bag på din krop? Du er besat af et væsen, men du kan ikke selv mærke det og du ved det ikke. Du synes at det er meget godt og du mener selv at du har evner.

Ægte Qigong-mestre må gennemgå mange års hård kultivering for at kunne nå et sådant mål. Når du behandler folks sygdomme, har du da overvejet om du besidder den form for kraftfulde supernormale evner der kan eliminere personens karma? Har du nogensinde modtaget ægte lære? Er du i stand til at kurere sygdomme efter to eller tre dage? Er du i stand til at kurere sygdomme med et almindeligt menneskes hænder? Men disse falske Qigong-mestre griber fat i dine svagheder, de griber fat i folks bindinger. Stræber du ikke efter at behandle sygdomme? Godt - han arrangerer et seminar for behandling af sygdomme, der netop underviser dig i metoder til at behandle sygdomme. Såsom Qi-nålen, illuminerings-metoden, udlednings-metoden, supplerings-metoden, akupressur og gribe-metoden. Der findes mange måder med det formål at tage dine penge.

Lad os tale om gribe-metoden. Situationen vi har set er denne: Hvorfor får en person sygdomme? Den fundamentale årsag til at han bliver syg og til alle hans ulykker er karma, den sorte materies karmiske felt. Det er en ting af Yin-natur, det er en dårlig ting. De dårlige væsener er også ting af Yin-natur og er alle sorte og derfor kan de komme, da dette miljø passer dem. De er den grundlæggende årsag til at mennesker bliver syge og er hovedkilden til sygdomme. Naturligvis er der yderligere to andre former: Én form er et meget, meget lille væsen af meget stor tæthedsgrad, ligesom en klynge af karma. En anden form er som om den ledes gennem et rør, men denne ses relativt sjældent; det hele er akkumuleret af ens forfædre. Denne situation findes også.

Lad os tale om det mest almindelige. Der hvor personen har udviklet en svulst, betændelse, knogleskørhed etc. ligger der netop på dette sted i en anden dimension et intelligent væsen - i en meget dyb dimension befinder der sig et intelligent væsen. En almindelige Qigong-mester eller almindelige supernormale evner kan ikke se det, de ser kun at der er sort Qi i personens krop. Det er korrekt at sige at der på det sted hvor der findes sort Qi er sygdom, men sort Qi er ikke den grundlæggende årsag til at der opstår sygdom - det er at der i en endnu dybere dimension findes et sådant intelligent væsen. Det er dette der afgiver dette felt. Derfor er der folk der taler om at udlede og frigøre Qi. Udled du bare! På et øjeblik vil det fremkomme igen, da nogle er så stærke at de så snart det er blevet udledt, selv er i stand til at generhverve det. Og derfor fungerer behandlingerne ikke, uanset hvordan de bliver anvendt.

Set med supernormale evner anser man at dér hvor der er sort Qi er der sygdoms-Qi. Ifølge traditionel kinesisk medicin er energikanalerne blokeret på netop det sted, Qi og blod er blokeret og energikanalerne er hobet sammen; i vestlig medicin ser man at der netop på det sted er et sår, en svulst, en knoglesvulst eller at der er betændelse eller lignende fænomener - når de genspejles i denne dimension antager de disse former. Efter du har fjernet denne tingest, vil du opdage at der ingenting er i kroppen her på denne side. Hvis det er diskusprolaps eller en knoglesvulst, vil du efter at have fjernet denne tingest og renset feltet opdage at alt øjeblikkeligt går i orden. Tager du endnu et røntgenfotografi vil knoglesvulsten være forsvundet, da den grundlæggende årsag var at denne tingest havde en påvirkning.

Visse mennesker påstår at ved at lære dig gribe-metoden, vil du på tre eller fem dage være i stand til at kurere sygdomme. Grib du bare, så skal vi se! Mennesket er det svageste, mens dette intelligente væsen er ganske frygtindgydende. Det kontrollerer dit sind og manipulerer med dig og kan med lethed tage dit liv. Du siger at du kan gribe det, men hvordan? Med dine almindelige menneskehænder kan du ikke røre det - mens du står der og famler rundt tager det ikke notits af dig og det griner endda af dig bag din ryg. Det er latterligt, sådan som du formålsløst famler rundt. Hvis du virkelig kunne røre det, ville det øjeblikkelig beskadige din hånd og det ville være et rigtigt sår! Jeg har tidligere set nogle mennesker, hvis begge hænder ifølge enhver undersøgelse så normale ud. Hverken kroppen eller hænderne fejlede noget, men alligevel kunne de ikke løfte hænderne, de bare hang der. Jeg er stødt på sådan en patient: Hans krop i en anden dimension var beskadiget, og det betyder at den virkelig var invalideret. Hvis din krop er skadet, er du da ikke invalideret? Nogle folk har spurgt mig: “Lærer, er jeg i stand til at udøve? Jeg er blevet steriliseret eller fået fjernet et eller andet.” Jeg siger at alt dette ingen indflydelse har, da din krop i andre dimensioner ikke er blevet opereret og det er den krop udøvelsen indvirker på. Derfor sagde jeg for et øjeblik siden at hvis du griber efter den, vil du ikke kunne nå den og den vil heller ikke tage sig af dig; men hvis du rører den, vil den sandsynligvis beskadige din hånd.

For at støtte en stor national Qigong-aktivit tog jeg nogle disciple med mig til Peking, for at deltage i de Orientalske Helsemesser der. Ved begge helsemesser var vi de mest fremtrædende. Ved den første helsemesse blev vores Falun Gong rost som værende Stjerne Qigong-skolen. Ved den anden helsemesse var der så mange mennesker at det simpelthen ikke var til at overskue. Ved de andre stande var der meget få mennesker, mens der ved vores stand var fuldt af mennesker. Der var tre køer: Den første kø blev allerede fyldt op tidligt om morgenen, så formiddagen var fuldt reserveret; i den anden kø ventede man på at lade sig skrive op til om eftermiddagen, mens man i den sidste ventede på at få min autograf. Vi behandler ikke sygdomme, så hvorfor gjorde vi dette? Fordi det støttede en stor national Qigong-aktivitet deltog vi for at bidrage til dette foretagende.

Jeg delte ud af min Gong til de disciple jeg havde taget med mig. Hver fik en portion, der bestod af en energimasse med over hundrede slags supernormale evner. Jeg forseglede deres hænder, sådan var det netop, men alligevel blev nogles hænder beskadigede af bid eller blev bidt så de fik vabler og blev blodige - dette forekom endda ofte. Så formidabel var den tingest, så tror du at du med et almindeligt menneskes hænder vover at røre den? Desuden kan du ikke gribe den. Hvis du ikke har den form for supernormale evner, vil det heller ikke fungere. Fordi i en anden dimension, når du påtænker at ville gøre noget, så snart din hjerne tænker, så ved den det og hvis du vil gribe den, vil den for længst være løbet væk. Så snart den syge træder uden for døren vil den straks komme tilbage igen, hvorpå sygdommen igen vil fremkomme. For at behandle den med hænderne må man besidde en sådan form for supernormal evne, med hvilken man, ved at strække hånden frem, “Bang” fastholder den der. Efter at have fastholdt den har vi en anden type supernormal evne, der før i tiden kaldtes den “Store Sjælefanger Fa.” Den type supernormale evne er endnu mere formidabel og er i stand til at udtage hele en persons Urånd, hvorefter personen ikke vil kunne røre sig. Denne supernormale evne er retningsbestemt og vi sigter netop efter at gribe denne tingest. I ved alle at Tathagata Buddha holdt skålen i hånden og med ét forvandlede Sun Wukong, der var så stor, til en lille prik ved at pege på ham. Denne supernormale evne kan netop have en sådan virkning. Uanset hvor stor eller hvor lille væsenet er, vil det lige med et blive meget lille når det er fanget i hånden.

Derudover er det ikke tilladt at grave hånden ind i en patients kødelige krop for at udtage noget. Det ville forvirre tænkningen hos mennesker i det almindelige menneskelige samfund - det er absolut ikke tilladt at gøre noget sådant. Selvom det er muligt, er det alligevel ikke tilladt at gøre. Den hånd han graver ind med, er hånden i en anden dimension. Lad os antage at han har en hjertesygdom. På det tidspunkt når denne hånd føres mod hjertets placering for at gribe fat, vil hånden i den anden dimension grave sig ind. På et øjeblik, efter lynhurtigt at have grebet fat, griber din hånd der er udenfor og de to hænder forener sig og griber den. Den er meget ondskabsfuld. Nogle gange når den er fanget, bevæger den sig og prøver at bore sig ind i hånden, nogle gange bider den og andre gange skriger den endda. Selvom den synes at være meget lille når den er fanget i hånden, vil den blive meget stor hvis du åbner hånden. Dette er ikke noget hvem som helst kan røre ved, hvis man ikke har den form for supernormale evne kan man slet ikke røre den, da det slet ikke er så enkelt, som vi forestiller os det.

Naturligvis vil denne form for sygdomsbehandling med Qigong måske være tilladt at eksistere i fremtiden, da den før i tiden altid har eksisteret. Men der må nødvendigvis være en betingelse, hvilket er at denne person er en kultiveringsudøver. I løbet af kultiveringsforløbet kan han ud af barmhjertighed gøre noget sådant for nogle få gode mennesker. Han kan imidlertid ikke fuldstændigt fjerne folks karma, da hans Mægtige Dyd ikke er tilstrækkelig, hvorfor besværligheder fortsat vil eksistere - det er blot sådan at den konkrete sygdom vil være kureret. En almindelig lille Qigong-mester er ikke en person, der ved kultiveringsudøvelse har opnået Dao. Han er kun i stand til at udsætte folks sygdom, måske omdanne den eller muligvis omdanne den til andre ulykker. Den udsættende proces kender han måske ikke selv noget til. I tilfælde af at kultiveringsmetoden kultiverer Assistentbevidstheden, er det Assistentbevidstheden der gør det. Visse kultiveringsmetoders udøvere lader til at være meget berømte, men mange store og kendte Qigong-mestre har ingen Gong, da den i sin helhed befinder sig på Assistenturåndens krop. Med andre ord vil det sige at det under kultiveringsprocessen er tilladt at gøre sådan, fordi visse mennesker forbliver på dette niveau. Så snart de udøver, vil der gå en halv snes år eller årtier uden at de kommer udover dette niveau. Derfor vil han så længe han lever altid behandle folks sygdomme og da han befinder sig på dette niveau, er det ham tilladt at gøre dette. For disciple der kultiverer Falun Dafa er det absolut ikke tilladt at behandle sygdomme. At læse denne bog for en patient, såfremt patienten kan acceptere dette kan kurere sygdomme, men resultatet vil også variere for forskellige personer i henhold til mængden af deres karma.

Hospitalsbehandling og Qigong-behandling

Lad os tale om forholdet mellem hospitalsbehandling og Qigong-behandling. Nogle læger fra vestlig medicin anerkender ikke Qigong, hvilket kan siges at gælde for størstedelen. Deres holdning er at hvis Qigong kan kurere sygdomme, hvad i alverden skal vi da med hospitaler? “I kan da bare erstatte vore hospitaler! Jeres Qigong kan ved blot en berøring med hænderne kurere denne sygdom og man behøver endda ikke at give indsprøjtninger, indtage medicin eller være indlagt - så ville det ikke være skønt om I kunne erstatte vore hospitaler?” Denne udtalelse giver slet ingen mening og er meget urimelig. Visse mennesker forstår ikke Qigong. Faktisk kan Qigong-behandling ikke sammenlignes med almindelige menneskers behandlingsmetoder, da den ikke tilhører almindelige menneskers færdigheder, men er en supernormal ting. Hvis ting der i den grad er supernormale i stor udstrækning griber forstyrrende ind i almindelige menneskers samfund - hvordan kan det være tilladt? En Buddha’s evner er så store at en Buddha med en håndbevægelse kunne forårsage at alle menneskehedens sygdomme ikke længere eksisterer. Hvorfor gør han det så ikke? Derudover er Buddha’er så talrige, hvorfor udviser de da ikke barmhjertighed ved at kurere dine sygdomme? Fordi almindelige menneskers samfund netop er på denne måde - fødsel, alderdom, sygdom og død er netop denne tilstand. De har alle sammen årsagssammenhænge og er karmisk tilbagebetaling. Hvad du skylder skal du betale tilbage.

Hvis det var dig der havde kureret ham, ville det svare til at have gjort skade på dette princip, da det ville være alle tilladt at gøre dårlige gerninger uden at skulle betale tilbage. Hvordan skulle det kunne gå an? Når du som et menneske der øver kultivering og ikke besidder så stor en kraft til fuldstændigt at kunne løse dette problem, er det dig tilladt at behandle sygdomme ud af barmhjertighed. Fordi din barmhjertighed er kommet frem er det tilladt at gøre sådan. Men skulle du virkelig være i stand til at løse denne slags problemer, da vil det være udelukket at løse det i vid udstrækning, fordi du i det tilfælde ville gøre alvorligt skade på tilstanden i almindelige menneskers samfund, hvorfor det ikke er tilladt. Derfor går det i bund og grund ikke an at erstatte almindelige menneskers hospitaler med Qigong, da det er Fa fra det supernormale.

Hvis man i Kina igangsatte Qigong-hospitaler, i tilfælde af at det var tilladt at gøre sådan, og alle store Qigong-mestre kom frem og deltog, hvordan tror du det ville tage sig ud? At gøre sådan er ikke tilladt og alle værner om tilstanden i almindelige menneskers samfund. Hvis man etablerede Qigong-hospitaler, Qigong-klinikker, Qigong-helsecentre og behandlingssteder, ville effekten af Qigong-mesterens sygdomsbehandling straks falde drastisk og behandlingsresultatet ville omgående ikke være godt. Hvorfor det? Fordi han gør disse ting blandt almindelige mennesker må det nødvendigvis være på samme højde som almindelige menneskers Fa, på samme niveau som almindelige menneskers tilstand og behandlingseffekten må være den samme som på hospitalerne. Derfor vil sygdomsbehandlingerne ikke fungere og han vil tale om nødvendigheden af gentagne behandlingsforløb for at kurere sygdommen - som oftest er det sådan.

Uanset om man laver Qigong-hospitaler eller ej, kan ingen benægte at Qigong er i stand til at kurere sygdomme. Qigong har været udbredt i samfundet i ret så lang tid og mange mennesker har ved at øve Qigong virkelig opnået målet at blive af med sygdomme og styrke helbredet. Uanset om det er en Qigong-mester der har udsat hans sygdom eller noget andet, så er sygdommen der i hvert fald ikke nu. Med andre ord kan ingen benægte at Qigong kan kurere sygdomme. De fleste der opsøger en Qigong-mester for sygdomsbehandling hører til dem med komplicerede sygdomme, dem hospitalet ikke kan behandle. De opsøger så en Qigong-mester for at prøve lykken dér, med det resultat at de bliver kureret. Hvis hospitalet kunne kurere dem ville ingen opsøge Qigong-mestre. Særligt i begyndelsen havde folk denne opfattelse. Derfor er Qigong i stand til at kurere sygdomme. Det forholder sig bare sådan at det ikke kan anvendes på samme måde som med andre sager i almindelige menneskers samfund. Mens forstyrrelser i udstrakt grad absolut ikke er tilladt, kan det gøres i mindre udstrækning, eller hvor det ikke har en alt for stor indflydelse og i det stille kan det tillades. Imidlertid kan det ikke bevirke en fuldstændig bedring af sygdommen, hvilket også er helt sikkert. Det allerbedste er selv at træne Qigong for at fjerne sygdomme.

Der er også nogle Qigong-mestre der siger at hospitaler er ikke i stand til at kurere sygdomme og at effekten af behandlingen er så som så. Hvad siger vi? Naturligvis er der mange aspekter når det gælder årsagerne. Som jeg ser det, er det væsentligste alligevel at menneskehedens moralske standard er blevet meget lav, hvilket leder til alle mulige former for mærkelige sygdomme, som hospitalerne er ikke i stand til at kurere. Indtagelsen af medicin har heller ingen effektivt og der findes også megen svindelmedicin. Dette skyldes alt sammen at det menneskeskabte forfald har nået en sådan grad i samfundet. Desuden bør ingen bebrejde andre, da alle har været medvirkende til at bære brænde til bålet. Derfor vil alle der øver kultivering støde på trængsler.

Visse sygdomme kan ikke diagnosticeres på hospitalet, men alligevel er personen syg. Nogle mennesker har fået konstateret sygdomme der ikke har navne, da man ikke har set dem før. Hospitalernes fællesbetegnelse er “moderne sygdomme.” Er hospitalerne i stand til at kurere sygdomme? Selvfølgelig er de det. Hvis hospitalerne ikke var i stand til at behandle sygdomme, hvorfor skulle folk så have tillid til dem og hvordan kan det så være at alle går på sygehuset for at få behandlet sygdomme. Hospitalerne er trods alt i stand til at kurere sygdomme, men det er bare det at deres behandlingsmetoder tilhører almindelige menneskers niveau, hvorimod sygdomme er supernormale. Nogle sygdomme er ret så alvorlige, hvorfor hospitalerne kræver tidligt behandling hvis man har sådan en sygdom. Hvis sygdommen bliver for alvorlig, er man ikke i stand til at kurere den, da personen vil blive forgiftet hvis dosen af medicin er for stor. I øjeblikket er niveauet for medicinsk behandling på samme højde som niveauet på vores videnskab og teknologi, hvilket befinder sig på almindelige menneskers niveau - derfor er effekten af behandlingen netop sådan. Et forhold der må præciseres er at normal Qigong eller hospitalsbehandling af sygdomme gør at de trængsler der er de grundlæggende årsager til sygdommen bliver udskudt, bliver skubbet til den sidste halvdel af ens liv eller senere. Karmaen er slet ikke blevet berørt.

Lad os tale om kinesisk medicin. Kinesisk medicinsk behandling er meget tæt på Qigong-behandling. Læger fra kinesisk medicin i oldtidens Kina besad i almindelighed supernormale evner, som Sun Simiao, Huatuo, Li Shizhen, Bian Que etc. Disse store medicinske videnskabsmænd var alle i besiddelse af supernormale evner, hvilket alt sammen er nedfældet i de medicinske bøger. Imidlertid bliver disse fremragende ting som oftest kritiseret nu om dage. Hvad kinesisk medicinvidenskab har arvet er blot nogle forskrifter eller erfaringer fra forskning. Det antikke Kinas medicinvidenskab var temmelig udviklet og graden af dets udvikling overgår nutidens medicinvidenskab. Nogle mennesker antager at nutidens medicinvidenskab i den grad er udviklet, da man med computertomografi kan se menneskekroppens indre, ultralyd, fotografier og røntgenfotos. Selvom moderne udstyr er forholdsvis avanceret, så er det set med mine øjne stadig ikke nær så godt som antikkens medicinvidenskab i Kina.

Huatuo så en svulst indeni Caocao’s hjerne og ville åbne kraniet for at fjerne svulsten ved en operation. Caocao troede straks at Huatuo ønskede at tage hans hoved, hvorfor han fængslede Huatuo, hvilket senere resulterede i at Huatuo døde i fængslet. Da Caocao blev syg kom han i tanke om Huatuo og søgte efter ham, men Huatuo var allerede død. Senere fik Caocao virkelig denne sygdom og døde af den. Hvorfor vidste Huatuo det? Han havde jo set den. Dette er vores menneskelige supernormale evner. Alle datidens store medicinske videnskabsmænd besad disse evner. Efter at det Himmelske Øje er åbnet kan man fra en side samtidig se menneskekroppens fire sider. Fra forsiden kan man se bagsiden, venstre og højre side, og man kan endda betragte den lag for lag. Man kan også gennemtrænge denne dimension for at se hvad sygdommens fundamentale årsag er. Kan nutidens metoder til medicinsk behandling opnå dette? Langtfra, måske om tusinde år! CT-skanning, ultralyd og røntgen er også i stand til at se menneskekroppens indre, men apparaterne er rigelig store. Så stort materiel kan heller ikke bæres med rundt og fungerer alligevel ikke uden strøm, mens det Himmelske Øje kan tages med hvor som helst og behøver endda ingen strømkilde. Hvordan kan de sammenlignes?

Visse mennesker taler om hvor god nutidens medicin er. Jeg siger at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, da oldtidens kinesiske lægeurter virkelig var i stand til at kurere sygdomme. Mange ting er gået tabt, men mange andre er ikke gået tabt og bliver stadig overleveret blandt befolkningen. Da jeg afholdt et kursus i Qiqihar så jeg en bod på gaden, hvor en person trak tænder ud for folk. Med et blik kunne man se at han var kommet sydfra, da han ikke var klædt som folk fra nordøst. Han afslog ingen. Han trak tænder ud for enhver der kom og de udtrukne tænder dannede en stor bunke. Hans hensigt var ikke at trække tænder ud på folk, hensigten var at sælge sin flydende medicin. Den flydende medicin afgav en meget kraftig gul damp. Ved tandudtrækningen åbnede han kapslen på flasken med den flydende medicin, holdt den op til kinden nær ved den dårlige tand og fik personen til at indånde nogle dampe fra den gule flydende medicin, der knap var blevet reduceret. Flasken blev lukket og lagt væk. Manden fandt en tændstik frem fra lommen og mens han talte om sin medicin, pirkede han samtidig til tanden med tændstikken, hvorved tanden faldt ud. Det gjorde hverken ondt eller blødte og medførte kun en anelse blodstænk. Tænk over det alle, hvis man bruger en tændstik med stor kraft vil den knække, men alligevel brugte han en tændstik til at pirke en tand ud med.

Jeg siger at der i Kina er visse ting der er overleveret blandt befolkningen, som den vestlige medicins præcisionsapparater slet ikke kan måle sig med. Lad os se hvis effekt der er bedst. Han kunne pirke tanden ud med en tændstik. Hvis en vesterlandsk læge vil trække en tand ud skal han først give en bedøvende indsprøjtning, et stik her og et stik der. Indsprøjtninger gør oven i købet ondt og man må vente på at virkningen finder sted, hvorpå en tang vil blive brugt til at trække tanden ud med. Efter at have trukket i lang tid, kan roden desuden knække indeni, hvis man ikke har været forsigtig. En hammer og en mejsel bruges til at hakke og hamre med, så man bliver stiv i kroppen af skræk, hvorefter et præcisionsinstrument bruges til at bore med. Nogle mennesker bliver boret så de simpelthen hopper af smerte og da det bløder ikke så lidt, må de spytte blod et stykke tid. Hvilken behandling synes du er bedst? Hvilken synes du er mest avanceret? Vi bør ikke kigge på redskabets udseende, men må se på dets egentlige effektivitet. Det antikke Kinas medicinvidenskab var betydeligt udviklet, således at nutidens vesterlandske medicin selv ikke efter mange år vil kunne indhente den.

Videnskaben i det antikke Kina og nutidens videnskab som vi har lært fra Vesten er ikke den samme, da denne trådte en anden sti som er i stand til at medføre en anden slags tilstand. Derfor kan vi ikke anvende vores nuværende forståelsesmetoder til at forstå Kinas videnskab og teknologi i oldtiden. Fordi videnskaben i det antikke Kina fokuserede direkte på menneskekroppen, livet og universet, og gav sig direkte i kast med at forske i disse ting, tog den som følge deraf en anden vej. På den tid måtte folk der studerede lægge vægt på at sidde i meditation og betone en korrekt holdning. Når de tog kalligrafipenslen op regulerede de deres åndedræt og Qi. I alle erhverv lagde man vægt på at rense sindet og regulere åndedrættet. Hele samfundet befandt sig i en sådan tilstand.

Visse mennesker har sagt: “Hvis vi fulgte Kinas antikke videnskab, ville vi da have biler og tog som i dag? Ville der være vore dages modernisering?” Jeg siger at du ikke kan tage udgangspunkt i disse omgivelser, når du vil forstå en anden tilstand - der må finde en revolution sted i din tankegang og opfattelse. Hvis der ikke fandtes fjernsyn, ville folk selv medbringe noget foran på hovedet og man kunne se hvad som helst man ville. Der ville også være supernormale evner. Var der ikke tog og biler, ville folk blot ved at sidde der, svæve op i luften uden brug af elevator. Det ville kunne medføre en anderledes tilstand af udviklingen i samfundet, der ikke nødvendigvis er begrænset til at være inden for disse rammer. Rumvæsenernes flyvende tallerkener fra andre planeter kan komme og gå med utrolig hastighed og kan blive store eller små. De har taget en anden alternativ udviklingsmetode, hvilket er en anden form for videnskabelig fremgangsmåde.